Søvn
Søvn i Firkløverens Børnehuse
Alle børn i vuggestuen sover middagslur - fordi de er trætte og fordi det er livsvigtigt for dem og
deres udvikling. Børnene sover efter behov - de små sover gerne en formiddags- og en
eftermiddagslur, hvor de større børn kan nøjes med en enkelt middagslur. Vi vækker ikke børn -
alle skal have lov til at sove, til de vågnet af sig selv
Børn under to år sover i krybbe eller barnevogn. Efter aftale anvendes barnets egen, eller
Firkløverens barnevogn.
Vi har dyner og soveposer til de børn, der ikke har egen vogn og sengetøj med.
Når børnene er fyldt to år, må de ikke længere sove i sele, hvilket betyder, at de skal ind og sove
middagsluren. De større børn sover på madrasser og dyner, under opsyn af en voksen. Vi tids
registrerer ikke børnenes søvn, men fortæller, når der har været udsving i barnets søvn.
De børnehavebørn der har behov for en middagslur, sover indendørs sammen med de ældste
vuggestuebørn.

Søvn udendørs
Det antages, at små børn har godt af at få frisk luft, og erfaringsmæssigt sover de bedre og
længere udendørs. Der er dog ikke dokumentation for, at udendørs søvn har en gavnlig virkning
f.eks. ved at forebygge infektioner. Børn må ikke sove ude, når temperaturen er under 10
minusgrader. Vi har krybbe-rum hvor børnene kan stå og sove, når det er koldt eller for at sikre
skygge - men husk endelig at medbringe sove-hue og vanter, som børnene kan have liggende her
i vuggestuen.

Søvn er livsvigtig
Søvn er et emne, der optager de fleste forældre meget. Vi ved, at det betyder meget, at vi
har fået en god nats søvn, og mange forældre bekymrer sig især, hvis deres barn ikke kan
sove. Søvn er livsnødvendigt for os alle og små børn kan ikke sove for meget, men de kan afgjort
sove for lidt.

Søvn og indlæring
Det lille barn har rigtig mange sanseindtryk og oplevelser fra dagtimerne, som skal "lægges på
plads på de rigtige hylder" i hjernen under søvnen, og har derfor ekstra meget brug for søvn. Man
ved at især de områder i hjernen, der har været brugt til læring, er de samme områder, der
aktiveres under drømmesøvnen. Drømmesøvnen træner de funktioner i hjernen, som er vigtige for
udvikling af hukommelse og intelligens. Undersøgelser viser, at hvis man den ene dag indlærer
noget nyt, og der efter får forstyrret sin søvn, så vil den følgende dags indlæring være meget
forringet.
Søvncyklus
Under søvnen sover vi igennem flere forskellige faser i et særligt mønster, som kaldes en
søvncyklus. Vi starter med en indsovningsfase, hvor vi døser op til ½ time. Derefter kan
resten af natten deles ind i 3 typer af søvn, der gentager sig i et mønster. En søvncyklus varer
mellem 1,5 -2 timer og gentages 3-5 gange hver nat. Vi ”vågner” 20-30 gange hver nat, men kan
som regel ikke huske det, da vi kun er vågne ca. 10-20 sekunder. Det er også i disse små
perioder, man kan vågne helt op.
Overfladisk søvn: Her kan man let vækkes af høje lyde.
Dyb søvn: Her udskilles væksthormon. Derfor har børn brug for flere perioder med dyb søvn, end
voksne.
Drømmesøvn (REM) (rapid eye movement): Musklerne slapper af, kroppen er slap. Øjnene
bevæger sig som det eneste på hele kroppen hurtigt frem og tilbage inde under øjenlåget. Alle
mennesker drømmer hver nat, men kan kun huske sine drømme, hvis man vågner i en
drømmefase.
Det lille barns drømmesøvn
Under REM-søvnen er der en meget høj hjerneaktivitet. Faktisk lige så høj som når vi er vågne.
Der sker åbenbart lige så meget i hjernen når man drømmer, som når man er vågen og tænker
aktivt. Man mener at drømmene er en bearbejdning af alt det vi oplever i løbet af dagen. Små børn
op til 3-4 års alderen drømmer ca. halvdelen af søvntiden, og fra 4 år og opefter reduceres
drømmeperioderne til 20 % af søvnen ligesom voksne.

Hvor meget skal børn sove
 Spædbørn fra 0-3 mdr. sover omkring 16 timer i døgnet, men det kan svinge fra 10-23 timer
hvilket er helt normalt.
 Spædbørn fra 3-6 mdr. sover ca. 13-15 timer i døgnet. Fordelt med ca. 5 timer om dagen, og
resten om natten.
 Børn mellem 6-12 mdr. sover oftest 13-14 timer i døgnet. Efter 6 mdrs. alderen har barnet ikke
længere brug for at spise om natten, og vil kunne lære at sove igennem.
 Børn på 1-3 år sover oftest 12-13 timer i døgnet. Barnet har fortsat behov for min. et par timers
søvn i dagtimerne.
 Børnehavebarnet sover oftest 11-12 timer i døgnet, og behøver typisk ikke at sove til middag.
 Skolebarnet sover ca. 10 timer i døgnet.
Må man vække sit barn for at det sover bedre om natten?
Hvis man bliver forstyrret i sin søvn, arbejder hjernen anderledes, og mangel på søvn påvirker
vores immunforsvar, hukommelse, humør og indlæring. Middagssøvn skal ikke afbrydes. Jo mere
og bedre børn sover om dagen, jo bedre kan de også sove om natten. Har barnet problemer med
at sove om aftenen, skyldes det som regel andre ting, end at det har sovet for længe om dagen.
Hvis et barn har vendt op og ned på døgnrytmen, kan man forsøge at regulere søvnen. Græder
barnet når det skal sove, eller vågner i løbet af natten, har det brug for at vide at forældrene er der.
Vær dog opmærksom på om barnet bare drømmer, eller er rigtigt vågent. Nogle børn græder et
øjeblik i søvne, men falder selv til ro igen, hvis man ikke forstyrrer søvnen ved at tage barnet op.
Hvis barnet er vågent, så gå ind til det og stryg det blidt over ryggen, tal roligt og put det igen.
Undgå at tænde stærk lys, da lyset øger opvågningen. Dette kan gentages mange gange. Vi ved,
at børn har brug for mange gentagelser for at få erfaring i selv at lære at falde i søvn.
 
Hvordan får barnet en god soverutine?
Vær opmærksom på barnets træthedstegn. Det kan være: Nedsat aktivitet, taber interesse for leg
og samvær, gnide øjne, bliver pirrelig, gaber og lægger sig ned. Disse tegn skal tages alvorligt, og
ikke forpasses. Der udskilles hormoner i kroppen som populært kaldes at ”søvntoget” kommer.
Som voksen kender man ofte fornemmelsen fra sig selv, at man kan mærke trætheden kommer.
Når først søvntoget er kørt videre, mærker kroppen ikke træthed på samme måde mere. Et barn
kan kæmpe imod trangen til at sove. Søvntoget kommer senere igen, men hjælp dit barn ved at
være opmærksom på signalerne og understøt med en hensigtsmæssig aftenrutine.

•  Lad timen inden sovetid til natten være stille og rolig, dvs. leg stille og lad barnet falde til ro.
•  Giv barnet nattøj på og børst tænder.
•  Læs f.eks. en historie eller syng en sang, snak med barnet, eller hvad der nu passer i familien.
•  Put barnet, evt. med et sovedyr eller hvad barnet har som tryghedsting.

Hvis man vælger at indsove sammen med barnet, så vær opmærksom på, at det kan gøre barnets
indsovningstid længere, og risikerer, at vække barnet, når man rejser sig fra sengen. Overvej
hvilken påvirkning det har på familiens aften og din egen søvn. Det kan være en god ide, at det er
den af forældrene der bedst kan modstå trangen til at falde i søvn sammen med barnet, der putter.
Sundhedsplejerskerne rådgiver gerne omkring soverutiner, hvis der er behov for rådgivning.
Mareridt og natteskræk (nigth terror)
Når et barn har mareridt, så er der tale om drømme, der opstår under REM-søvn og efterfølges af
vågenhed. Børn som vågner af mareridt vil normalt have dette sidst på natten, barnet vil vågne,
kalde på mor eller far, barnet vil genkende dig med det samme og barnet vil ofte også kunne huske
det næste morgen. Berolig barnet stille og roligt som du plejer.
Natteskræk (nigth terror) er anderledes. Det en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn.
Et barn med natteskræk vil vågne op og sidde med åbne øjne - barnet ser altså vågen ud og
gråden vil ofte lyde mere som skrig end som gråd, men barnet vil tale usammenhængende og
virke konfus. Barnet vil ikke kunne genkende forældrene og man kan godt få fornemmelse af at
man er en del af barnets drøm.
Sundhedsplejerske Helen Hansen har disse råd til at tackle natteskræk.
 Tag det roligt. Selvom det ser skræmmende ud, er det mere skræmmende for dig at se på,
end det er for barnet, som er midt i det.
 Prøv at berolige barnet ved at gentage beroligende ord I plejer at bruge, lægge det ned,
putte dynen omkring og få barnet videre i søvnen.
 Tal ikke for meget til barnet, da du hurtigt kan blive en del af barnets drøm og stil ikke
spørgsmål.
 Forsøg ikke at presse barnet til at blive holdt om, da barnet vil afvise dette.
 Væk som udgangspunkt ikke barnet, men hjælp det videre i søvnen.
 Hvis barnet vågner, eller du føler dig nødsaget til at vække barnet, fordi det virker meget
voldsomt på både dig og barnet, så sørg for at berolige barnet, giv lidt vand at drikke og
afkræv ikke nogen forklaring. Fortæl barnet at det har drømt men ikke, hvordan det har
virket på dig. Det er vigtigt ikke at skræmme barnet.
 Bevar selv roen og kontrollen.